'Var min far pædofil?' TV2 dokumentar om Ulla Lindhardt

Det var ikke let, at sige ja til at dele så voldsom en livskrise med hele kongeriget. Men tilbuddet kom fra en god ven, som jeg har meget stor tillid til. Han arbejde for Nordisk Film, og havde læst den nekrolog jeg havde skrev om min far og delt på Facebook.

Da jeg lagde nekrologen op, var det for at støtte den lille pige, som min far havde misbrugt i flere år. For ikke blot havde tavsheden indfundet sig i familien for første gang, min familie er ellers meget højrøstet, men den blev krydret med en skamros af vores far, som jeg ikke kunne rumme. Der var jo en lille pige, som havde fået ødelagt sit liv af ham; det vidste vi alle! Derfor lagde jeg nekrologen op i FB. Den lød sådan her:

----

"Den 21/2 2021 døde min far Bent Lindhardt. 

Han var en charmerende og karismatisk mand, som levede og åndede for sin kirke. Han var meget musikalsk, og elskede at spille på sin harmonika. Bent videregav kærligheden til musik til sine 12 børn, som han hele livet kæmpede for at kunne forsørge. Desværre var det ikke den eneste han kamp, han havde. Min far var blevet seksuelt misbrugt som barn, af nogle pædofile mænd. Desværre så prægede disse oplevelser ham resten af livet. Det viste sig, at han havde kæmpet med pædofile tanker hele livet, som en konsekvens af dette misbrug. Det har han skrevet en smuk sang om, som blot gengives som digt her:

Tanker!?!?!

Tanker, tanker, gode og onde.

Tanker, tanker, syge og sunde. !!

Livet dikteres fra tankernes verden,

Der leder ens tale, og hele ens færden.

Derfor er det vigtigt, at huske det ene:

Prøv altid på at holde tankerne rene.

…

Tanker, tanker, fra Gud og fra Fanden,

Tanker tanker, bekæmper hinanden.

Djævelen gi’r mennesket kødlige lyster, 

Som leder os bort fra de himmelske røster.

Gud vil os med lykke og fred forene,

Hvis blot vores tanker vil holde sig rene.

Tænke, tænke, ja, hvem mon vinder,

Tænke, tænke, på brogede minder,

De gange man svigtede, mindet det smerted!,

de gange man sejrede. Gav glæde i hjertet.

Men et syndefrit liv kan ej stå alene, 

Hvis tankerne ikke er ligeså rene.

DERFOR:

Tanker, tanker, gode og onde, 

Tanker, tanker, syge og sunde.

Livet dikteres i tankernes verden,

Der leder ens tale, og hele ens færden,

DERFOR er det VIGTIGT, at huske det ene:

PRØV ALTID PÅ AT HOLDE TANKERNE RENE.

(11-62) 

Desværre så formåede hans enorme engagement i sin kirke, aldrig at slette disse tanker helt, og kampen mod dem blev sværere med alderen. Tragisk nok førte det til, at han i 3 år misbrugte et af sine børnebørn seksuelt. Han tilstod misbruget, og havde kun lige afsonet sin 1 års fængselsdom, da han afgik ved døden forrige måned. 

Når jeg vælger at skrive denne smertelige kendsgerning her, er det fordi den eneste måde at få ændret dette hæslige mønster af seksuelt misbrug på, er ved at få bearbejdet traumerne det skaber. Min far forsøgte at undertrykke det, og det plagede ham hele hans liv, som han skrev i sin tilståelse. Det er chokerende at se, hvor meget denne kamp, har præget vores barndom. Min far formåede ikke, at vise kærlighed til sine sønner, sandsynligvis grundet dette. I alderdommen var han helt styret af det, og slog hånden af de børn, som ikke udviste overbærenhed og forståelse for overgrebet han blev dømt for. Som konsekvens er min familie nu splittet. Det beviser tydeligt, at det vi undertrykker, styrer os, og det vi flygter fra, indhenter os. Så vejen frem er at tale om det. Få det ud i lyset, så det ikke længere kan styrer en, men omvendt. Min far fik givet skaden videre til mindst et barn mere, jeg håber hendes healing nu får bedre vækstvilkår."

----

Det var dette opslag min ven læste, hvorefter han ringede og foreslog om de måtte følge mig i min proces, med henblik på at lave en dokumentar om det. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at jeg selv var blevet misbrugt i barndommen, men jeg havde min mistanke.

For dagen efter min far tilstod overgrebet, fik jeg flere og flere smerte. Inden for et døgn, var jeg så smerteramt, at jeg hverken kunne gå eller stå. Smerterne blev værre når jeg lagde mig ned, så i flere uger måtte jeg sidde mussestille i min sofa, døgnet rundt, for ellers var smerterne ulidelige. Ingen smertestillende kunne bedøve smerterne, selv kunstigt morfin fejlede, det har et rent smertehelvede! Det god 4 måneder før smerterne var nogenlunde dæmpet ved hjælp af akkupunktur. Men i 10 måneder led jeg af den ene smertefulde lidelse efter den anden. Det var tydeligt min krop råbte højt om overgreb, som jeg ikke selv havde nogle erindringer om, endnu. Det kom først et par måneder efter jeg havde sagt ja til at lave dokumentaren. Det må jeg lave et andet opslag om.

Nu ved du hvorfor, jeg sagde ja til at dele min historie via dokumentaren.

Dokumentaren kan ses på TV2 Play her